Der afholdes klubmøder i klubhuset
hver 2. onsdag fra kl. 19:00 - kl. 21:30
Vestergade 17 lokale 2  - 4000 Roskilde
En klub for film og videointeresserede.

 
< Forside Aktiviteter Pinnacle Billeder Vedtægter Medlemskab Bestyrelsen Konkurrencer Sjællandsstævnet Pinacle hjælp
 

       Her kan du læse lidt om klubbens historie         

ROSKILDE VIDEOAMATØRER

Stiftet 1950

 

Roskilde Videoamatører er en af landets ældste og med et medlemstal på over 50 også en af de største af sin art i Danmark.
Klubben startede i 1950 som Roskilde Smalfilmklub og har senere - i takt med teknologien - ændret navnet til Roskilde Videoamatører.
Klubben kunne således fejre sit 60 års jubilæum i 2010 med et traktement på Vindinge skole, hvor repræsentanter for pressen og andre    videoklubber, samt klubbens tidligere medlemmer deltog.
Siden 1950 har skiftende formænd således ringet hver anden onsdag med klokken til klubmøder, hvor der er blevet drøftet og debatteret film teknik, samt vist amatør film.
Klubben har traditionen tro altid ligget  langt fremme når det gælder film produktion, og således - i årenes løb - indkasseret mange flotte præmier ved konkurrencer.

Om lubbens formål er der stået vagt gennem alle årene - at højne lysten og evnen til at lave film, gennem foredrag og filmforevisning.
Senere års teknologiske udvikling har jo gjort videokameraet til hvermandseje, hvor det tidligere var en hobby for de få, er det i dag en hobby i vækst, men også i forandring til en mere alsidig filmproduktion.
Teknologiens udvikling fra smalfilm - analog video - digital video til i dag Film i højeste HD, har givet den enkelte Videoamatør mulighed for at skabe film med høj billede og lydkvalitet.
Hvor tidligere amatør film var præget af små spillefilm og dokumentar film, er det jo blevet mere aktuelt at rejse til fjerne himmelstrøg og filme sine oplevelser.

Kort sagt - Roskilde Videoamatører prøver at følge med tiden og give plads for alle med et videokamera og med tilbud om hjælp og kurser.
I klubben afholdes faste klubmøde hver anden onsdag vinteren igennem, hvor der behandles emner med interesse for videoamatører.
Langt ud over de faste klubmøder arrangeres ekstraordinære møder med kurser og foredrag.

Der afholdes forskellige konkurrencer med udvalgte dommere, både internt mellem klubbens medlemmer, men også mellem andre klubber.
På klubmøderne kan medlemmerne vise deres film og få en bedømmelse af de øvrige medlemmer.
Filmenes emner spænder lige fra dokumentarfilm, familiefilm, fiktionsfilm og feriefilm. Eller en stemningsfilm uden ord blot til musik.

En kammeratlig og munter atmosfære med stor respekt for den enkelte kendetegner klubmøderne.
Der er altid plads til, at alle kommer til orde med forslag og kritik.
Aldersgruppen spænder fra  ca. 50 til over 80 år og tæller både søde damer og noble herrer, men vi sætter ingen grænser.

Via mail modtager du som medlem medlemsbladet Zoom In, samt almindelig medlemsinformation og du kan altid trække på klubbens store viden omkring vor hobby samt deltage i kurser.

I klubben er der stor hjælpsomhed og den faglige viden dækker bredt.

Database med løsninger på tekniske problemer.

En fagmæssig baggrund eller stor amatørmæssig erfaring har gennem tiden hjulpet mange over de værste vanskeligheder.

Og der er stor hjælpsomhed bland medlemmerne. Der vil altid være en, der har enten en fagmæssig baggrund eller en amatørmæssig stor erfaring, og som er villig til at hjælpe med at løse netop dit problem.

Klubmedlem kan du blive ved at kontakte formanden  Bjarne Larsen på telefon 46 36 29 97 eller blot tryk her og udfylde en anmodning om medlemskab

Læg et besøg forbi klubben og "ind snus" stemningen på et klubmøde, inden du beslutter dig for medlemskab.

Ude i klubhuset Vestergade 17 - vil det glæde os at dele vor hobby med dig.

Bliv medlem og se problemerne fra den lyse side, det gør vi.

                                                            Vel mødt i klubben med det gode humør!